Tendens: farver og luksus i badeværelset

Bad, Bolig Frede Andersen VVS

Vandhaner i smukke kulører, bruser med sommerregn og raffineret belysning. De individuelle ønsker er i fokus, når det gælder hjemmets mest personlige rum.

Danmarks flotteste showroom med udstilling af bademiljøer ligger i Risskov hos Frede Andersen VVS. Her hjælper indretningskonsulent Dorte Kristiansen hver dag kunder med at finde inspiration, tegne og indrette deres drømmebadeværelse. Hun oplever en klar tendens til, at vi vil have lækre og luksuriøse badeværelser.

”Det er ved at væres slut med det sort-hvide look, standardløsninger og almindelige fliser. Folk vælger farver, individuel belysning og nye materialer på væggene. For eksempel kombinerer vi ofte armaturer i specialfarver med metaller og beton. Det giver et lækkert og frækt udtryk.”

 

Se de nyeste produkter
Udstillingen fungerer som flagship-store for en række eksklusive mærkevareleverandører af sanitet, armaturer og tilbehør. Butikken er derfor altid opdateret med de nyeste produkter monteret i flotte badeværelsesmiljøer.
Ud over at rådgive, designe og tegne i 3D tilbyder Frede Andersen VVS at stå for totalentreprisen af dit nye badeværelse.

”Kom med en blyantstegning af dit badeværelse, så hjælper vi dig videre. Vi tilbyder nøglefærdige løsninger, hvor vi tager hånd om hele processen og bruger de mest professionelle håndværkere. Det betyder, at vi laver dit drømmebadeværelse til aftalt tid og pris,” siger Dorte Kristiansen.