Kreativitet der giver ro

Bolig, DIY, Indretning Ida Dalgaard Thestrup

Ida Dalgaard Thestrups hjem er enormt personligt og gennemført i stilen. Hun er ikke bange for farver som bruges i høj grad med stærk forståelse for helheden.

Ida arbejder som Senior Art director på et reklamebureau og interiør stylist i sit firma Idestrup. Hun bor i huset lidt nord for København med sin mand Morten og søn Carl på 2 år. De købte drømmehuset for lidt over to år siden, efter det havde været til salg i mere end et år. For at takke ja til netop dette hus, krævede det en rigtig god evne til at se muligheder i hvad det kunne blive det, og en portion mod til at springe ud i en total renovering. De tidligere ejere havde ikke ændret noget siden 70’erne og det var som at gå ind i en tidslomme da de trådte ind ad døren første gang. Ida faldt med det samme for huset bygningsstil som kaldes Hollandsk renæssance stil, samme stil som bl.a. Rosenborg er opført i. Parret har gennemrenoveret huset fra kælder til kvist og været opmærksomme på at gøre det med respekt for husets alder (bygget i 1907), men med et nutidigt twist.

The power of colours
Ida elsker farver og er en ægte farvenørd. “Jeg er uddannet Art Director og har i mange år arbejdet med at finde og definere de helt rigtige nuancer af farver i forbindelse med virksom-heders visuelle identiteter. Det har jeg taget med mig ind i indretningen” fortæller hun. Ida forklarer hvordan man kan ændre følelsen af et rum med blot en vægfarve. Alle vægge i huset har en farve, nogle mere end andre, for at skabe balance. Det vigtigste for Ida når hun indretter, er følelsen man får, når man går ind i og opholder sig i rummene. Ida har f.eks. malet soveværelset mørkeblåt, som i forsøg har vist sig at give færrest opvågninger sammenlignet med andre vægfarver. Det er en farve der giver dig ro. I Idas stue, har hun ønsket at skabe et sted hvor både familien og gæster får lyst til at smække benene op og føle sig hjemme. Derfor er væggene over panelerne og loftet malet en varm beige/lyserød. Farven er med til at give rummet en hulestemning, uden at virke for dominerende.

DIY next level
Parrets hus havde oprindeligt høje paneler i hele underetagen, som desværre blev fjernet i 70’erne. Panelerne har de selv genetableret i stuen med en hulens masse trælister og mdf plader fra Københavns listefabrik. Et andet DIY projekt de netop har færdiggjort er Ikea-skabs-hacket i soveværelset. Det er fire PAX skabe der er monteret på en sokkel, så der er plads til fodpanelet. På siderne og over skabene er påsat MDF-plader, så skabet blender ind i rummet. Både skab og tilpasninger med samme farve som resten af rummet, Jotun St. Pauls blue.

Vælger altid den modige løsning
Ida har et mantra, er hun i tvivl om en indretningsløsning, så skal hun altid vælge den løsning der kræver mest mod. Det var bl.a. sådan at badeværelset blev lyserødt, med matchende lyserøde fliser og at det nylagte lyse egetræsgulv blev bejdset mørkt. Hun stræber efter at inspirere andre med sin interiør instagram @idestrup til at turde lidt mere. For som Ida siger “Man bliver jo glad i låget af farver på væggene og personlig indretning der kommer fra hjertet”.

“Farver gør mig glad. De tilføjer stemning til et rum og skaber glæde i hverdagen,”