Indfarvet spartel masse

Bolig, DIY, Indretning Malgodt

Det klassiske materiale, som normalt bruges til at udfylde huller i væggen har fået farve og vinder frem som populær indretningstendens.

Traditionel vægmaling har de seneste år fået en stærk konkurrent i form af indfarvet spartelmasse, som giver mulighed for at skabe et helt unikt og personligt udtryk på væggene i hjemmet.

Den indfarvede spartelmasse har den samme fysiske karakter som traditionel spartelmasse, hvilket betyder, at konsistensen er fast, men samtidig tynd nok til at man kan trække den ned over væggen, uden den drypper eller løber.

Det er netop denne egenskab, som gør spartelmassen spændende. Den åbner nemlig op for et væld af muligheder i forhold til det endelige udseende, alt efter hvordan den påføres og bearbejdes på væggen. Man vælger således selv, om det skal være en helt glat finish eller en mere struktureret overflade med tydelige strøg i forskellige retninger.

Färg er et af de spændende danske brands, som har lanceret en smuk og nutidig serie af indfarvede spartelmasser bestående af 28 farver inspireret af den nuancerede skandinaviske natur.

Kresten fra Malgodt.dk, som forhandler Färgs produkt både online og i deres butik i Aarhus fortæller, at det er et enormt slidstærkt og alsidigt produkt, der efter påføring bliver fuldt overfladeforseglet. Dette gør spartelmassen brugbar fx på væggen i køkkenet.

“Man kan spartle direkte ovenpå en malet væg og faktisk også male direkte ovenpå den indfarvede spartelmasse,  hvis man en dag vil skifte tilbage til en malet væg”

 

 

Se det smukke udvalg af Färgs farver på www.malgodt.dk eller oplev dem fysisk hos Malgodt.dk på Frederiks Allé 111 i Aarhus C.