Giv din familie de bedste rammer i 2019

Nybygger

 

 

Det kan godt være, at man kan bygge det hele og mere til, men hvis ikke det er kundens egen drøm, er det ligegyldigt. Derfor sætter Milton Huse fokus på kundernes individuelle ønsker og ideer fra det øjeblik, de træder ind ad døren.

I den familieejede virksomhed Milton Huse er tilgangen til husbyggeri lidt usædvanlig. Det handler nemlig ikke om at sælge en masse kvadratmeter eller om bygge stort og i to etager, hvis en familie sagtens kan klare sig med et mindre etplanshus. Milton Huse bygger det, de kalder personlige hjem. Det er hjem, der passer perfekt til dem, som skal bo der og som indfrier deres helt individuelle ønsker. Milton Huse indleder derfor også enhver mulig opgave med en samtale og en behovsanalyse, der stiller skarpt på de tanker og ideer, den pågældende kunde allerede har gjort sig.

Ikke blot en hyldevare, men et hjem
Milton Huse har valgt og værner om den behovsbaserede tilgang, fordi de ved, at det skaber tryghed at blive hørt og forstået. Og tryghed er fundamentalt for et godt og tillidsfuldt samarbejde. Det er dem, der skal bo i huset, der er eksperter på, hvad de har brug for, og hvad boligen skal kunne. Det er deres hjem. Intet mindre. Milton Huses byggerådgivere er til gengæld eksperter på at løse opgaven og sikre, at beboerne får lige præcis det, de drømmer om mht. størrelse, rumfordeling, materialevalg og udstyrsniveau.

“Tryghed er altafgørende, når man bygger et hjem for andre. Det er ikke kun en af livets allerstørste investeringer i kroner og øre, det er også det sted, en familie skal leve og udfolde sig i mange år.” – Jakob W. Glintborg, Milton Huse

 

Det skal være en god oplevelse at bygge hus
Når en aftale er indgået, tager Milton Huse sig af alt det praktiske. Som kunde har du én og samme kontaktperson før, under og efter husbyggeriet, og byggerådgiveren er på den måde en del af hele processen. Han står for den indledende snak, der afdækker ønsker og behov, han sørger for, at de bliver omsat til virkelighed sammen med arkitekterne på tegnestuen, og under selve byggeriet har han en tæt dialog med byggelederen, indtil huset står færdigt, og nøglerne kan overdrages. Det giver tryghed at have den samme kontaktperson i hele forløbet.

Og når man som kunde ikke skal tænke på noget som helst praktisk, kan man med god samvittighed læne sig tilbage og bruge tiden på at glæde sig.